Anskaf dig en plæneklipper og vær forberedt på sommervejret

ds12

Det varer snart ikke så længe før sommeren igen er over os, og sommermånederne er ifølge mange danskere de bedste måneder i året. Men når sommeren kommer, medbringer den dog også ting som vi danskere ikke er så glade for. Det drejer sig specielt om husejere eller andre som er ejere af egen have og står for vedligeholdelsen af denne. Langt de fleste danske haveejere har en flot og nydelig grøn græsplæne, som har mange anvendelser i forbindelse med forskellige aktiviteter. Dog skal sådanne græsplæner naturligvis også holdes ved lige, og græsset skal af den grund klippes regelmæssigt om sommeren.

Der er flere metoder og redskaber man kan bruge til at slå græs med, men en plæneklipper er uden tvivl den mest effektive, så længe man husker at bruge den regelmæssigt. Der findes dog mange forskellige former for plæneklippere, og hvis man ikke allerede har en plæneklipper kan det være en fordel at sætte sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige tyer før man køber en ny plæneklipper.

En plæneklipper kan have mange former

Som nævnt findes der et væld af forskellige typer af plæneklippere – også kaldet græsslåmaskiner – og hver af dem har naturligvis både styrker og svagheder. Den klassiske plæneklipper er en pålidelig og forholdsvis billig maskine. Plæneklippere af denne type skal man selv bruge kræfter på at skubbe rundt på græsplænen, hvilket kan være trættende i længden hvis man har en lidt større græsplæne. Man kan i stedet vælge at ofre lidt flere penge på at købe en plæneklipper med motor til hjulene. Denne type sørger selv for at køre fremad så længe man holder håndtaget på maskinen nede.

Det er også muligt at købe denne type plæneklipper med påmonteret græsopsamler. Alt det slåede græs vil i dette tilfælde bliver slynget op i græsopsamleren, og man slipper derved for at skulle rive al græsset sammen når man er færdig. Dette kan både spare en for en masse tid og en masse besvær. Har man en meget stor græsplæne, kan det i nogle tilfælde være en god ide at købe en havetraktor. En havetraktor er et lille fartøj som man kan køre rundt på plænen mens den klipper græsset. Her slipper man fuldstændigt for selv at bruge kræfter på græsslåningen.

Brug din plæneklipper regelmæssigt

Det er vigtigt at man sørger for at slå græsset i haven med regelmæssige mellemrum i sommerperioden. Hvis ikke man gør dette, kan man risikere at noget af græsset bliver til mos, hvilket kan være svært at komme af med. Hvis man lader plænen stå er det også muligt at græsset vokser uhæmmet, og at man derfor skal bruge en le til at slå græsset med. Hvis man er træt af at skulle slå græsplænen i tide og utide, kan man overveje at købe en robotplæneklipper. Denne type plæneklipper sørger selv for at slå græsset og for at oplade sig selv når den går tør for strøm. Med en sådan plæneklipper slipper man altså fuldstændigt for selv at skulle tænke på græsslåningen.

Skriv et svar