Sådan sikrer du rum i økonomien, selv hvis du mister jobbet

Skrivebord
ds12

En god økonomi er på mange måder grundlaget for en god tilværelse. Rum i økonomien giver plads til frihed og mulighed for at vælge selv. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at økonomien bliver ved med at være god. Har du eksempelvis overvejet, hvad du skal gøre, hvis du skulle gå hen og miste dit job? Læs her hvordan du kan sikre dig rum i økonomien, hvis du mister jobbet.

Skrivebord-lommeregner

 

Når man er afhængig af sin indkomst

For de flestes vedkommende gælder det, at deres primære indkomst stammer fra et helt almindeligt dag-til-dag job. Derfor er de fleste også afhængige af at kunne beholde dette job for at kunne opretholde en fornuftig økonomisk situation. Selvfølgelig kan man sørge for at spare sammen undervejs, så man har en portion penge at bruge af i tilfælde af, at man enten skulle miste sin indkomst, eller at pengene eksempelvis ikke skulle række til en uventet udgift. Men mister man sit job, og står man således uden almindelig indkomst, vil en opsparing næppe holde særlig længe.

I Danmark er det dog sådan, at man kan få kontanthjælp, hvis man mister sit job og ikke får et nyt med det samme. Kontanthjælpen er en overførselsindkomst, som skal sikre, at man kan betale de allermest basale udgifter, men heller ikke mere end det. I øvrigt er der en del krav, man skal opfylde for at være berettiget til kontanthjælp. Blandt andet må man ikke eje noget, som umiddelbart kan omsættes til økonomisk værdi. 

Bliv medlem af en a-kasse

Som det måske er fremgået af ovenstående, er det ikke nemt at leve af en kontanthjælp. Kontanthjælpen er som nævnt designet til kun at dække de allermest basale udgifter. Der er dog også en anden mulighed for at sikre sig en indkomst, hvis man mister sit job – nemlig at blive medlem af en a-kasse. Melder man sig ind i en a-kasse og betaler den månedlige ydelse, det koster at være medlem, bliver man berettiget til at modtage dagpenge, hvis man står uden job. Dagpengesatsen er væsentligt højere end kontanthjælpssatsen. Desuden er den blandt andet indkomstafhængig i den forstand, at hvis du har været vant til at tjene relativt meget, så får du også en relativt stor portion penge i dagpenge. Det gør, at du ikke behøver at ændre din livsstil ligeså markant, når du kommer på dagpenge, som når du kommer på kontanthjælp.

Lommeregner og rod

Vælg den rigtige a-kasse

Rigtig mange danskere er medlemmer af a-kasser, netop fordi den sikkerhed og tryghed et sådant medlemskab giver har stor værdi i hverdagen. I Danmark er der derfor også et temmelig stort udbud af forskellige a-kasser til forskellige målgrupper. Nogle a-kasser er tilknyttet fagforeninger, mens andre er selvstændige. Det er derfor også vigtigt, at du sikrer dig, at du vælger den rigtige a-kasse til din branche og dine behov. Det kan du blandt andet gøre ved at læse nærmere om de enkelte a-kasser, og hvad de har at tilbyde. Nogle a-kasser optager kun medlemmer fra specifikke brancher, mens andre er mere generelle. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele.

Skriv et svar