Forandring fryder i hjemmet

Indretning
ds12

Trænger dit hjem til en kærlig hånd? Engang imellem har danskere brug for, at deres hjem får en forvandling. Det kan være alt fra malerarbejde til nye møbler eller renovering af selve boligen. Hvis du ønsker alt fra nyt, så kan det hurtigt blive en dyr investering. Derfor anbefales det, at du og din partner får lavet et budget, så I har styr på, hvad pengene skal kunne række til. Du kan spare penge ved at lave en del projekter selv. Dette kunne f.eks. være malerarbejde, da det hurtigt kan blive dyrt at skulle hyre en professionel maler til det.

Penge

Find ud af hvad tingene koster 

Hvis du er meget prisbevidst, så bør du undersøge hvad det vil koste at hyre en maler samt hvad det vil koste hvis du og familien selv vælger at male. Selvom der kan være en prisforskel, så skal du huske på, at resultatet gerne skal blive tilfredsstillende. Hvis du og din partner ikke har forstand på at male, så kan det være at pengene vil være givet godt ud for en professionel maler. Derfor skal du og din partner være helt enige om hvor perfekt det færdige resultat skal blive. Det ville være ærgerligt at have brugt penge på gør-det-selv-projektet, og at du alligevel vælger at få en ekspert til at lave det om.

Vær kreativ med din indretning 

Hvis hjemmet trænger til nye møbler og du gerne vil sætte dit eget præg, så kan det anbefales, at du kigger forbi genbrugsbutikker. Du kan være heldig at finde møbler i god kvalitet, der ikke kræver andet end en kærlig hånd. Mange genbrugsmøbler kan blive rigtig flotte at se på, og du vil have forvandlet nogle møbler til et design, som kun du har derhjemme. Det er kun fantasien der sætter grænser, så kom godt i gang med det store projekt, så du kan nyde den store forvandling.

Find inspiration

Internettet er din gode ven hvis du ikke helt ved hvordan dit hjem skal indrettes. Der er mange danskere der elsker at dele ud af deres gode råd. Mange er gode til at lægge billeder ud, så du kan se hvordan et rum så ud før, samt hvordan det ser ud efter forvandlingen. Nogle gange er det godt med nogle nye ideer således, at den nye indretning bliver helt anderledes. Det er vigtigt at du har en god mavefornemmelse med de valg, som du træffer. Det er dig som skal syntes at den nye indretning er fed. Et hjem skal afspejle de personer som bor der, så hvis du kan se dig selv i indretningen, så har du fuldført forvandlingsopgaven til punkt og prikke. 

Skriv et svar