Indret hjemmet personligt med kunst på væggene og lys i loftet

Pynt personligt med fotos af venner og familie
ds12

For at gøre et hus til et hjem, er den personlige boligindretning altafgørende. Derfor er det også ærgerligt, at så mange kun tager inspiration fra de magasiner eller de populære indretningsprogrammer i fjernsynet. Hvis du i stedet vælger at være din egen inspirationskilde, ender dit hjem nemlig med at være langt mere hyggeligt for både dig og eventuelle gæster.

Få hjælp af elektrikeren med indretningen

Udtryk dig på hjemmets vægge

Skift for eksempel gerne de bare moderne vægge ud med din yndlingskunst eller familiebilleder. Man skal trodsalt gerne kunne se, hvem der bor i dit hjem, og det opnår du i hvert fald ved at hænge familiebilleder op. Har du ikke den slags, kan du med fordel gå til en lokal fotograf og få dem taget, så de passer lige ind med resten af indretningen. Skal det være farverigt eller i sort-hvid? Skal det være et seriøst billede, som dine slægtninge vil gemme i generationer, eller foretrækker du et fjollebillede, der altid vil give et smil på læben, når man kommer hjem efter en lang dag?

Intelligent lys til teknologinørden

Praktisk og æstetisk personliggørelse af hjemmets lys

Selv lyset i loftet, der ellers virker udelukkende praktisk, kan sagtens være en del af den personlige indretning af hjemmet. Først og fremmest er lyset selvfølgelig en vigtig del af stemningen af hjemmet. Det vil sige, at du selv vælger, hvorvidt det skal være dæmpet og retro-agtigt eller skarpt og moderne. Sørg bare for, at det passer til din og familiens personlige stil, så I også er glade for valget om 20 år. 

Lyset og hjemmets elinstallationer i det hele taget skal gerne være noget, der holder i mange år fremover. Sørg derfor for at gå fat i gode og erfarne elektrikere, når der skal laves nyt af den slags. Hvis du har en god dialog med elektrikerne, kan selv de bidrage til den personlige indretning. Det kunne jo for eksempel være, at du gerne vil have en lampe eller stikkontakter til at sidde de helt rigtige steder, så det passer perfekt ind i jeres hverdag. Er du og familien nørder, når det kommer til teknologi og gadgets er intelligent lys også en ideel tilføjelse til hjemmet. Det kan mange gode elektrikere heldigvis også hjælpe dig med i dag.

Lys og vægkunst er dog kun en lille del af det at indrette et personligt hjem, der passer til din hverdag og din smag. Overvej derfor også gerne, hvilke farver væggene skal have, hvorvidt bogreolen skal være større end spisebordet, og om der skal tæppe på gulvet eller ej. Du bestemmer nemlig helt selv i dit hjem!

Skriv et svar